Del 1: Hvordan bliver man rejseleder?

Introduktion:

Denne første del af min lille serie om hvordan man bliver rejseleder/guide og hvordan det er, vil bestå af hvordan man bliver guide, hvilke tanker man har inden, hvilken guideskole man skal vælge og så selvfølgelig lidt fortælling om guideskolen generelt. Sidst men ikke mindst så vil jeg også prøve at fortælle lidt omkring jobsøgning og tankerne herom.

Hvorfor guide?

Mange stiller nok sig selv det spørgsmål meget. Hvorfor vil jeg gerne være guide? – Vil jeg gerne udvikle mig selv og have en fed tid eller vil jeg ud se verden og få løn for det?

Jeg kan starte med min egen lille korte historie. Jeg var på ferie på Fuerteventura tilbage i 2009 og blev næsten betaget af de guider vi havde der. Jeg tog en snak med dem omkring hvordan man blev guide og fik navnet Service & co (SE LINK), som er en guideskole.
Lige siden den dag, ville jeg være guide efter gymnasiet. Jeg tilmeldte mig guideskolen næsten 1 år før den startede. Jeg ville simpelthen prøve det her meget anderledes job eller skal vi sige livsstil. Grunden til jeg ville være guide var at komme lidt hjemmefra og udfordre mig selv samt lære en masse. (Det er opnået kan jeg så roligt sige)

Det er vigtigt at man tænker over det her med hvorfor man gerne vil være guide, da det kommer til at spille en stor rolle i forhold til hvilket selskab du gerne vil arbejde for!
Man skal også tænke over hvor meget man er klar til at sige farvel til. Man befinder sig ofte flere tusinde kilometer hjemmefra og kan ikke komme til fødselsdage osv. hele tiden.

Når man har fået tænkt godt over om man måske er moden/klar til at blive rejseleder/guide, så skal man til at på guideskole. Jeg vil prøve at give et overblik over mulighederne.

Hvilken guideskole?

Først og fremmest vil jeg gerne påpege at det klart bedste er at gennemføre en guideskole. Det er meget få guider der får lov til at blive ansat som guider uden de har gennemført en guideskole!

Når det er sagt, så er der selvfølgelig forskellige muligheder for at komme på guideskole. I Danmark har vi to guideskoler som er uafhængige af rejseselskaberne.
De to er Service & co og Utopia guideskole.

Hvis vi tager dem først, så har jeg personligt selv gået på Service & co, som efter min mening virker til at være den mest seriøse og bedste guideskole i Skandinavien. Service & co. Samarbejder desuden med en del rejseselskaber i Danmark og flere anbefaler man har taget en guideskole uddannelse der! Service & co. har også et jobcenter i Danmark som hjælper med jobmuligheder osv. efterfølgende, når man har gennemgået uddannelsen.
Hvis man vælger at tage på Service & co., så tager man en tur til Pineda de Mar, udenfor Lloret de Mar, hvor guideskolen tager sted. Det er en 5 ugers uddannelse med masser af grænseoverskridende oplevelser og opgaver. Jeg vil komme til at gennemgå mere Service & co. under næste punkt.

Utopia derimod er en lidt nyere spiller på banen. De har specialiseret sig mere i at uddanne ungdomsguider som kommer til at arbejde hos ungdomsselskaberne. For at være helt ærlig, så kender jeg ikke så utrolig meget til dem. De har dog været ude at rekruttere tidligere guider fra charterselskaber og er begyndt på helt normal guideskole. – De er billigere end Service & co.

Der findes også rejseselskabernes egne guideskoler, her taler vi om Spies, Star Tour og Apollo. Hvis man har gået på en uafhængig guideskole, så skal man oftest igennem en af disse guideskoler også da man bliver lært mere op i hvordan lige netop det firma fungerer og hvordan man skal gøre det hos dem!

Generelt for disse guideskoler er at man lærer en masse skandinavisk da skolerne ofte er med normænd, svenskere og til tider finnere. Guideskolerne her koster oftest ca. 5000 DKK. For at komme på disse guideskoler skal man igennem et rekrutteringsforløb hos rejseselskaberne, sådan det kun er de guider de skal bruge som kommer afsted. Dette betyder at man næsten er sikret et job inden guideskolen. De kan dog stadig godt sie en fra. En sådan guideskole varer oftest ca. 1-2 uger og gennemgår hvordan selskabet vil have man agerer og gør tingene.
Hvis man tager en sådan guideskole skal man være opmærksom på at man kun er uddannet til det selskab, derfor er det ikke sikkert at andre rejseselskaber vil benytte én uden mere uddannelse (Oplæring).

Guideskolen:

Jeg tager udgangspunkt i mine egne oplevelser fra guideskolen i denne del!

Jeg var som sagt på Service & co. guideskolen, hvilket har været noget nær den bedste oplevelse jeg har fået. Det var virkelig ufatteligt fedt! Energien fra mine kollegaer/medstuderende og instruktørerne var fabelagtig og man kunne se folk virkelig arbejdede for at nå frem mod målet at kunne kalde sig guide/rejseleder.

Jeg ville ønske alle valgte at tage på guideskole, da det er en fantastisk personlig udvikling, da man bliver sat i situationer som man normalt vis ikke vil befinde sig godt tilpas i. Man lærer at håndtere urimelig gæster, man lærer at stå foran en masse mennesker at snakke, man lærer at fremføre sine budskaber på en fornuftig og spændende facon.

I løbet af guideskolen bliver man presset til det yderste med opgaver som er utroligt udfordrende, man bliver presset på søvnen da der er utrolig meget undervisning i løbet af en dag. Man oplever at man bliver presset i teammæssige sammenhænge eftersom man skal arbejde meget sammen med sine kommende kollegaer.
Men det er det hele værd da man efterfølgende bliver helt høj af alle de oplevelser man har fået, de nye venner for livet man får, samt et job i rejsebranchen (Forhåbentlig!)

Det er utrolig fedt at have instruktører som brænder for det de laver samt der kommer eksterne instruktører ned udefra. Det kan være skuespillere, foredragsholdere og førstehjælpsinstruktører.

Billeder fra guideskolen:

This slideshow requires JavaScript.

Jobsøgning:

Når man har gennemgået guideskolen så skal man til at tænke I hvilke selskaber man gerne vil arbejde for og ikke mindst hvilke arbejdsopgaver man gerne vil have.

Vil man være normal charterguide, skiguide osv.

Hos mange af de større selskaber (Spies, Star Tour osv.) bliver man oftest ansat som en slags guide. Det kan være at man er på callcenter, hvor man tager imod opkald fra gæster hver dag. Det kan være man bliver ansat som lufthavnsguide, på større destinationer, hvor man står for at sige velkommen og farvel til gæsterne.

Hos andre selskaber (Bravo Tours, Falk Lauritsen, Primo Tours osv.) bliver man ansat som rejseleder/guide, hvor man får lov at lave lidt af det hele og skal lave lidt af det hele. Det er velkomstmøder, transfer (Til og fra lufthavn), hotelservice, udflugter og have servicetelefonen/nødtelefonen.

Jeg skal sige at der er meget stor forskel på hvad folk gerne vil. Jeg kender flere af mine kollegaer som aldrig vil gide at lave det hele, men som har været utrolig glade for at fx være lufthavnsguide, da der er andre udfordringer i sådanne arbejdsopgaver.
Jeg må dog erkende selv, at jeg har nydt at arbejde hos Bravo Tours hvor jeg har fået lov at lave lidt af det hele hver uge (Meget mere om dette i næste indlæg)

Man kan jo selvfølgelig også få andre guidejobs fx som skiguide som er noget helt andet end charterguider. Som skiguide arbejder man på en helt anden måde, da holdningen og stemningen på skidestinationer er helt anderledes. Der er mere gang i den da folk er aktive om dagen og selvfølgelig afterski om aftenen/natten.

Det kan også være man befinder sig bedst som ungdomsguide, hvor man skal styre unge mennesker der tager til Lloret de Mar eller Bulgarien for at feste og have det sjovt.

Tænk over hvordan du gerne vil arbejde og søg selskaber derudfra. Hvis man vælger at gå på Service & co. guideskolen så er jobcentret med til at hjælpe med hvor de tror man vil passe godt ind.

 

10 Comments

  1. Svend august 30, 2015
    • Kenneth august 31, 2015
  2. Sara januar 16, 2016
    • Kenneth januar 17, 2016
      • Sara januar 18, 2016
        • Kenneth januar 18, 2016
          • Sara januar 21, 2016
          • Kenneth januar 22, 2016
  3. Magnus januar 19, 2017
    • Kenneth januar 23, 2017

Skriv et svar